Løb i Tiden kombinerer fysisk aktivitet med historisk indlevelse og etisk refleksion. Fortællingen skrider frem, mens eleverne bevæger sig — og undervejs møder de dilemmaer, der kræver stillingtagen.
Forløbet understøtter læringsmål inden for historie og samfundsfag. Eleverne arbejder med tre områder, som knytter fortællingen til pensum.
Forståelse for de begivenheder, der har formet Danmark under krig og besættelse, og for konsekvenserne for de mennesker, der levede dengang.
Refleksion over, hvordan historiske fortællinger kan bruges til at skabe en mere tolerant og inkluderende fremtid.
Hvordan værdier som mod, solidaritet og civilcourage kan have afgørende betydning under kriser.
To selvstændige fortællinger. Hvert forløb er en hel lydfortælling i kapitler med tilhørende læringsaktiviteter og kan bruges uafhængigt af det andet.

Eleverne navigerer gennem en ung hovedperson i byens brændende gader. Forløbet giver indblik i Napoleonskrigene, Danmarks strategiske situation og de konsekvenser, beslutningen om at angribe byen fik for civilbefolkningen.

Eleverne følger en jødisk families flugt fra København til Sverige og møder de dilemmaer, danskerne og de jødiske familier stod over for. Forløbet åbner for at drøfte både datidens antisemitisme og nutidens intolerance.
Materialet kan bruges fleksibelt og tilpasses niveauer fra 5. til 9. klasse.
Som del af et større forløb: historisk baggrund i klassen, fortællingen i løb, og derefter en samtale om de etiske spørgsmål, eleverne har mødt.
Som del af formidlingen omkring udstillinger om Napoleonskrigene eller besættelsen, hvor eleverne bagefter oplever historien aktivt.
Som tværfagligt tilbud, hvor historie og idræt kombineres i ét forløb.
Under temaet “Danmark i krise og krig” kan spillet danne ramme for et forløb på tværs af historie, idræt, samfundsfag og etik.
Forløbet om jødeaktionen egner sig til Holocaust-mindedagen.
En kort introduktion til, hvordan forløbet bruges, og hvordan det åbner samtalen om medmenneskelighed og mod.
Hele vejledningen samlet i ét dokument — læringsmål, kompetenceområder, begge historier, forslag til forløb og hængelåsen i appen. Tre sider, til at printe eller sende videre til ledelsen.
Skriv skole og klasse. Koden kommer med det samme og deles med eleverne.
iPhone i App Store, Android fra hent-siden. Koden tastes ind én gang. Derefter tæller alle ture med til klassen.
Efter turen svarer eleverne på spørgsmål, der ganger klassens point op.
Om data: Der oprettes ingen elevkonti, og eleverne bruger ikke deres rigtige navn — de vælger selv et løbenavn. Præcis hvad der gemmes, står på siden om privatliv.
Det meste, der kan drille, klares før I går ud. Fem minutter i klassen dagen før sparer ti minutter på banen.
Når historien er i gang, trykker man på hængelåsen øverst til højre. Skærmen bliver sort, og telefonen kan ligge i lommen uden at man kommer til at trykke på noget. Skærmen låser også selv efter 15 sekunder. Man låser op ved at trække slideren mod højre. Sluk ikke for telefonen undervejs – så går historien i stå.
Opret klassen og få koden med det samme — eller skriv, hvis I vil vide mere først.